Guiding Star Orchestra er et kollektiv af musikere som brænder for at spille instrumental roots-reggae musik med en dyb, meditativ og samtidig udadvendt vibration.

Kollektivet består af dygtige erfarne musikere med bl.a. Tobias Elof, Oilly Wallace, Morten McCoy og Endurance.. Deres første single “Upfull Melody” er blevet spillet af flere af de største europæiske soundsystems deriblandt King Shiloh og Blackboard Jungle og den legendariske engelske DJ David Rodigan har gentagende gange spillet Guiding Star i hans radioprogram på BBC Radio 1Xtra. Alle Guiding Stars releases er indspillet 100 % analogt uden mulighed for at editere i de musikalske præstationer. Dette skaber et rum for at man kan fokusere på det vigtigste i musikken – nemlig helheden!