Chorus Grant er singer/songwriter Kristian Finne, der også udgør halvdelen af den kritikerroste duo Cancer. Kristian Finne og hans band (Camilla Munck, Laurids Smedegaard og Moogie Johnson) arbejder for tiden på en opfølger til albummet “Space” fra 2014 der høstede flotte anmeldelser både herhjemme og i udlandet. Det nye materiale beskrives som “kammer-folk-rock” og publikum kan forvente et velspillende og sultent band der tager afsæt i en alternativ folk-rock-ramme hvori det mere eksperimenterende og genreudvidende flettes ind.Gå ikke glip af denne særlige chance for at høre unikke nye sange fra Chorus Grant’s kommende album der først ser dagens lys senere dette år.