Midsommer Festival 2020 er aflyst

Det er med stor ærgrelse vi må meddele, at Midsommer Festival 2020 er aflyst!

Vi har måtte sande, at en eventuel afvikling i år, ville have været under strenge restriktioner – selvom vi vil gøre meget for at afvikle festivalen, vil vi ikke gå på kompromis med festivalstemningen. Vi har dog masser af uforløst energi og med den ekstra tid vi nu har fået til næste års Midsommer Festival, tør vi godt love, at vi kommer til at afholde en endnu bedre festival næste sommer!

Alle billetter der er købt til Midsommer Festival 2020 er automatisk overført til næste års festival. Det er dog også muligt at få sin billet refunderet. Hvis man har midlerne til det, så ville vi være taknemmelige hvis i beholdte jeres billet til næste år, eller køber en billet, hvis man ikke allerede har én. Vi glæder os til at se jer næste år i stedet!

– Midsommer Festival


Midsommer Festival 2020 er aflyst

Det er med stor ærgrelse vi må meddele, at Midsommer Festival 2020 er aflyst!

Vi har måtte sande, at en eventuel afvikling i år, ville have været under strenge restriktioner – selvom vi vil gøre meget for at afvikle festivalen, vil vi ikke gå på kompromis med festivalstemningen. Vi har dog masser af uforløst energi og med den ekstra tid vi nu har fået til næste års Midsommer Festival, tør vi godt love, at vi kommer til at afholde en endnu bedre festival næste sommer!

 

Alle billetter der er købt til Midsommer Festival 2020 er automatisk overført til næste års festival. Det er dog også muligt at få sin billet refunderet. Hvis man har midlerne til det, så ville vi være taknemmelige hvis i beholdte jeres billet til næste år, eller køber en billet, hvis man ikke allerede har én. Vi glæder os til at se jer næste år i stedet!

– Midsommer Festival


All Smiles

Rå og rytmisk modern soul disco med happy trancing ending

All Smiles består af Anders “grooveyvibesman” Winkler og Mads Bergerling, der i flere år med deres diversitet og kærlighed har spillet folk varme til ud på nattens sidste timer.
Hvor Anders spiller organiske, elskværdige og sjælfulde plader fra hele verdenen, fuldender Mads aftenen med kold, elektronisk trance og tekno. Det bliver en musikalsk rejse, der gradvist bevæger sig fra beskidt sort modern soul disco til hårdt pumpende elektronisk ekstase.
Lad musikken være din elsker og dans hele natten.


Kipanga & Kahlo

Sveddryppende world & disco

Kipanga og Kahlo har begge en stor kærlighed til varme rytmer fra varme lande. På Midsommer bliver det manifesteret i et b2b set bestående af vilde horn, tropiske hofter og sveddryppende beats. Deres erfaringer på verdens dansegulv har klargjort dem til netop denne aften med afro og disco fra 1970 – 1990 skræddersyet til en dansk midsommer svingom.
Bessa, baila ama.


Nevermind Vermont

Nevermind Vermont har et autentisk råt og uslebent udtryk, som på een gang er genkendeligt og varieret.

Sangene handler om det at være menneske i en moderne verden, og om livet efter diskoteks alderen. Teksterne er på engelsk, og har skarpe pointer på flere niveauer.

Bandet har siden sin første EP i 2016 arbejdet på nyt materiale og er netop nu i gang med indspilningerne til en LP som udgives i slutningen af 2019. Som forløber for LP’en er 3 nye singler ude nu – kan bla. lyttes på Spotify m.m. ligesom EP’en “Vacancy”

De 4 medlemmers personlige tilgang til musikken, kombineret med en fælles forståelse af en idé, har formet bandets energiske lyd, som har referencer til såvel den klassiske rock som den nye alternative genre. Glæden ved at skabe musik gennem en fælles kreativ process er kernen i musikken, og kommer til udtryk ved den energi og ærlighed som kendetegner bandets koncerter.


K22 SOUND

Der er garanti for god energi, dyb bas og musik du kan danse til når K22 Sound gæster Midsommer Festival.

En aften med K22 Sound er både en musikalsk og fysisk oplevelse, da bassen vil skubbe dig omkuld og energien i rummet samle dig op igen. Musikken bliver serveret af en samling reggae-entusiastiske venner, som er fælles om kærligheden til jamaicansk roots-reggae og dyb europæisk dub. K22 Sound krydrer deres DJ-sæt med livesaxofon, synthesizers og en MC, der bringer vibes fra pulten til folk på dansegulvet. Udstyret med musik til flere dage og masser af improvisation, ved man aldrig hvad der kan ske i selskab med K22 Sound. Så snyd ikke dig selv for at opleve dem ryste din hjerne og krop.“


CHORUS GRANT

Chorus Grant er singer/songwriter Kristian Finne, der også udgør halvdelen af den kritikerroste duo Cancer. Kristian Finne og hans band (Camilla Munck, Laurids Smedegaard og Moogie Johnson) arbejder for tiden på en opfølger til albummet “Space” fra 2014 der høstede flotte anmeldelser både herhjemme og i udlandet. Det nye materiale beskrives som “kammer-folk-rock” og publikum kan forvente et velspillende og sultent band der tager afsæt i en alternativ folk-rock-ramme hvori det mere eksperimenterende og genreudvidende flettes ind.Gå ikke glip af denne særlige chance for at høre unikke nye sange fra Chorus Grant’s kommende album der først ser dagens lys senere dette år.


LOA

Loa fra Sverige skriver sange om forsvundne venner, venner der blev forelsket, venner der blev sindssyge og venner som for vild. Han skriver også sange om Gud, men de har ikke meget til fælles med dem du hører i kirken.

Loa er lige dele poet og musiker. Lyrikken er omhyggeligt gennemarbejdet, hvert et ord nøje udvalgt og man fristes til at drage paralleller til kunstnere som Leonard Cohens og PJ Harveys sangskrivning, som han i den grad står på skuldrene af. Hans stemme er blevet sammenlignet med både Rihanna og Tom Waits og har således et meget originalt udtryk, som du nok sent vil glemme. Med sig på scenen har han Sebastian Vinther Olsen (guitar) og Maria Martine Jagd på (violin/kor) som også medvirker og co-producerer på Loas debut-album, der udkommer i løbet af 2019.


Gurli Octavia

En af Danmarks spirende stjerner på den nye, nordiske musikscene er aarhusianske Gurli Octavia, der har høstet store anmelderroser for sine koncerter og ikke mindst de to EP’er hun udgav i 2017.

Gurli Octavia har markeret sig som en overbevisende sangskriver og ikke mindst besidder hun en stemme, der i den grad er svær at ryste af sig, når først man én gang er blevet bjergtaget af hendes inderlige, til tider skrøbelige vokal, der også rummer en urkraftig storladenhed. Hendes koncerter indeholder alt fra vilde sange, der næsten bruser over af eufori til spinkle, florlette sange, der får nakkehårene til at rejse sig. Tekstuniverset er eventyrligt, legesygt og kredser om emner, der spænder fra liv og død til kærlighed og retfærdighed.

I sommeren spillede hun en anmelderrost koncert på Roskilde Festival, samt på Grimfest og Smukfest, og hendes showcases på SPOT Festival blev fremhævet som en af de bedste, af Soundvenue og Gaffa i både 2017 og 2018, der har smidt følgende ord efter Gurli:

”Cirkusdatteren har udgivet ”Philophobia” og ”Lunacy”. De to ep’er fungerer på mange måder som tvillinger, der har været med til ikke blot at give solisten et velfortjent renomme på rekordtid, men lige vel iscenesat hendes lyd som en velanrettet arvtager til Tina Dickow og Agnes Obels særprægede nordiske folkepop, der taler til et moderne kollektiv af ensomme sjæle.”

”Én ting er i hvert fald sikkert: Agnes Obel og deslige skal holde gevaldigt øje med bakspejlet, for der ligger altså en Octavia i overhalingsbanen.”

Gurli Octavia udgav i 2017 de to EP’er, ‘Philophobia’ og ‘Lunacy’, på Like A Can Of Beans Records, hvor singlen ‘Winter Arrived’ har streamet over 500.000 gange på Spotify. P6 lyttere vil kende singlen ”You Lay Low”, som har været i flittig rotation på kanalen. Nu har hun signet med Sony Music Denmark og er d. 29.03.19 klar med sin tredje og sidste EP, i

debutværket ’Metanoia’. I november udgav hun singlen ’Clone’, som Ja Ja Ja Music omtalte som ”Masterfully written (…) With these lyrics backed by with deftly played bass interlaced with skittish percussion and delievered with surety by Octavia, the overall result is a charming and captivating folk song which confirms the Dane as a definite one-to-watch for the future.”